Vægtertur i Faaborg MiniBy, efterårsferien 2013

Faaborg Vægterne gentager sidste års succes, og går igen i år en tur i Faaborg MiniBy. Hele 3 eftermiddage i efterårsferie. Faaborg Miniby har derfor også åben alle dage i efterårsferien 14. til 20. oktober kl 10 - 16 (begge dage inklusive).

Alle der måske ikke synes om eller ikke har mulighed for at tage ind til byen om aftenen, eller som bare synes turen rundt  i Faaborg er for lang, kan således få en tilsvarende oplevelse i Faaborg MiniBy om eftermiddagen.

Udover vægterturen er der informationer om Minibyen, om Faaborg Vægterne samt kaffe- og kage bord. 

Tre eftermiddagen mandag den 14., onsdag den 16. og fredag den 18. oktober kl 14:30, har vi besøg af Faaborg Vægterne.

Det er et arrangement som er blevet til og som arrangeres i samarbejde med Faaborg Turistbureau og Faaborg Vægterne.

Vi starter kl. 14:30 hvor der er gratis kaffe/te (sodavand til børnene) og kagebord, når entreen er betalt. Imens I nyder kaffe og kage, fortæller vi om Faaborg MiniBy bliver til og demonstrerer hvordan husene bygges. Herefter informerer Faaborg Vægterne om deres virke og historie.

Efter maven og hjernen er fyldt lidt op, tager vi en rundtur med vægteren med stop de steder det er muligt i samme omfang som i Faaborg By og med de samme gode, belærende og sjove Vægterhistorier. Selvfølgelig også med et par demonstrationer af øldrikning strategiske steder undervejs.

Det hele tager nok 1½ - 2 timer, men I er velkommen til at blive længere.