Faaborg Miniby bygger Helligåndskirken

HelligåndskirkenByggeprojekts beskrivelse

Projekter går ud på at bygge Helligåndskirken, som efter Faaborg Klokketårn (som vi allerede har bygget) er Faaborgs andet vartegn.

Vore byggetegninger der er meget detaljerede, nogle endda kolorerede, arkitekttegninger, der sikrer at vi opnår en tro kopi af Helligåndskirken.

Med sin grundplan på 52 x 23 m og med det højeste punkt på 21m (skaleret ned til 1:10) kan det ikke lade sig gøre at bygge Helligåndskirken i vore værksteder – det må derfor bygges på den, af landmåleren, afsatte plads direkte i udstillingsarealet.

Det betyder at der skal graves og støbes sokkel på stedet, samt laves en byggerende rundt om soklen så vi får en fornuftig arbejdshøjde. Renden skal løbende fyldes op efterhånden som byggeriet skrider frem og senere erstatte af et mindre byggestillads/platforme. I galleriet herunder, ses arbejdet med fundamentet.

Vi forventer en byggetid på 3 – 5 år og hele byggepladsen skal derfor overdækkes med et arbejdstelt, hvor der også skal være plads til lidt byggematerialer. Vi giver vores gæster mulighed for at få et indblik i byggeriet og vi vil opsætte tavler med information til vore gæster.

Læs mere

Helligåndskirkens Historie

Helligåndskirken, den nuværende sognekirke, blev påbegyndt i slutningen af 1400-tallet. Den er opført af en katolsk tiggerorden, der først ret sent i middelalderen kom til Danmark, hvor de opførte i alt fem klosteranlæg. Inden helligåndsbrødrene slog sig ned i Faaborg, havde byen haft et helligåndshus, hvor gamle, syge og fattige kunne hente hjælp.

I 1477 stiftedes klosteret i Faaborg, og 14. marts 1478 blev det godkendt af paven i Rom. Kirken fremstår i dag som en stor og smuk kirke med munkestole fra den katolske tid. Den gamle døbefont af granit er fra middelalderen, og et katolsk skab fra senmiddelalderen er overført fra den første Sct. Nicolai kirke.

Helligåndskirkens oprindelige altertavle fra 1511 findes nu på Nationalmuseet i København og er et klenodie fra denne tid. Den nuværende altertavle er fra 1855 og malet af Vilhelm Marstrand. Orglet har 34 stemmer og er fra 1979. Kirken er gulkalket og har intet tårn, men et spåntækt rytterspir.