Søndag den 11. Juni
Med endnu en markering af Faaborg minibys 25 års jubilæum, kommer Faaborg-Midtfyns musikskole med et orkestre på ikke mindre end 11 dygtige musikere. De spiller klarinet og orgel og underholder i Faaborg miniby.
Kl. 14 - Der serveres kaffe og kage og orkestreret spiller op
Kl. 15 - Den musikalske underholdning slutter
Kl. 15 - Der er guided rundtur i minibyen
Kl. 16 - Arrangementet slutter
Billetter til normalpris købes ved indgangen. Altså kr. 25,- for personer op til 12 år, for hele arrangementet. Børn under 12 år gratis.
Man er velkommen til at komme før kl. 14, minibyen har åben fra kl. 10.
Lørdag den 19. august
PederMostGarden komme til Faaborg for at markere Faaborg minibys 25 års jubilæum.
Peder Most Garden blev stiftet i 1953 og er klædt i de karakteristiske sømandsuniformer med hvide bukser, blå jakke og en flad, sort sømandshat.
Rent musikalsk er PederMostGarden en af landets bedste bygarder og har vundet utallige priser ved musikstævner rundt om i landet.
Torsdag den 20. juli.
I anledning af Faaborg minibys 25 års jubilæum gennemfører vi, I samarbejde med Sydfyenske Veteranjernbane, dette spændende og festlige familie arrangement.
Oplev Faaborg miniby, kør en tur i veterantoget, nyd det flotte sydfyenske landskab, slap af med kaffe/sodavand og kage på stationsmiljøet i Korinth – alt dette i èt arrangement.
Kl. 13 - Arrangementet starter med guided tur i Faaborg miniBy, Diernæsvej 2.
Under Kunstnertræf Faaborg 2015, 4 – 6, september, kan du bygge din egen drage.
i perioden:
- Fredag d. 4. sep. kl. 13 - 16
- Lørdag d. 5. sep. kl 10 - 16
- Søndag d. 6. sep. kl 10 - 15.
Det er nemt og sjovt at bygge sin egen drage og du kan gøre den fin og personlig med dine egne tegninger, for den er nemlig lavet af papir.
Sammen bygger vi dragen som passer lige præcis til dig.
Du får alle materialerne og vi viser hvordan du gør.
Vi glæder os til at se dig !
GRATIS indgang ved fremvisning af Kunstnertræf armbånd,
elles 25 kr.
Borgmesteren, der blev vist rundt i de arbejdende værksteder og udstillingsarealet, udviste stor interesse for Minibyens arbejde.
Christian Thygesen anerkendte både udførelsen af Faaborg Miniby (anno Faaborg år 1890) som en turistattraktion og var meget opmærksom på de positive sociale relationer medlemmerne nyder godt af i dette arbejde med at skabe noget og have noget at være sammen om.
Christian Thygesen talte med mange af Minibyens frivillige medlemmer og var en ivrig lytter og spørger. Desuden deltog Christian i den kaffepause der holdes på hver eneste mødedag og var aktiv, på lige fod med alle andre, i den sædvanlige livlige debat om såvel Faaborg Miniby men især andre lokale, regionale og internationale emner.
Christian Thygesen synes det var dejligt at høre at Minibyens har ambitioner, såvel de små som dem af noget større format. Vi drøftede f.eks. forøgelsen af antallet af besøgende, en mere besøgsaktiverende udstilling, arbejdende værksteder ved udstillingsområdet, forskønnelse og inddragelse af nabogrunden samt bygningen af Helligåndskirken direkte på udstillingsområdet.
Christian Thygesen gjorde opmærksom på de muligheder der kan ligge ved at søge fondsmidler til for eksempel de 3 sidstnævnte ambitioner. Og opfordrede til fortsat at udbygge samarbejdet med andre lokale kulturelle og turistrelaterede aktører.
Vi er meget glade for at borgmesteren afsatte tid til at besøge os og få en snak med os. Det var meget positivt og opmuntrende for medlemmerne i Faaborg MiniBy.
Det sker torsdag formiddag den 7. august, hvor vi gerne vil give borgmesteren et indblik i Minibyens arbejde og virke.
Der startes med en tur i værkstederne hvor vi viser hvordan vi fremstiller vore byggematerialer og hvordan selve byggeprocesserne foregår.
Under kaffepause vil vi drøfte vore planer og visioner for fremtiden samt fortælle om vort sociale samvær. Desuden er det også her vi løser mange af de svære af livets udfordringer - både vores egne og gerne andres.
Samtidigt håber vi, under disse afslappede forhold, også at kunne være til inspiration for borgmesteren og måske få et par gode tips fra borgmesteren.
Besøget slutter med en tur i udstillingen med de færdige huse som viser Faaborg by anno 1890.
Faaborg MiniBy deltager igen i år aktivt i Kunstnertræf Faaborg den 5., 6. og 7. september.
Vi har en udstilling med mange flotte dukkehuse, dukkehusudstyr og miniaturemøbler fra "Dukkehuset" i V. Hæsinge.
Desuden udstiller kunstneren Naja Schønemann, kendt bl.a. som illustrator til bogen ”Det flyvende tæppe”, med et flot og meget detaljeret - og personligt fremstillet dukkehus.
Udover at kunne beundre de mange udstillede ting, kan både børn og voksne selv lege med og være aktive.
Vi har nemlig også materialer fra ”Dukkehuset” så man selv kan samle og male miniaturemøbler.
Og ark fra kunstneren Christian Streich så man selv kan klippe, klistre og samle miniaturehuse.
Som bonus kan man samtidigt gå en tur rundt i Minibyen og se hvordan Faaborg så ud anno 1890, opbygget i størrelsesforholdet 1:10 i originale byggematerialer og efter gammeldags håndværksmæssige metoder.
Faaborg Vægterne går en tur i Faaborg MiniBy hele 3 eftermiddage i efterårsferie (vi har iøvrigt normal åbningstid alle dage i efterårsferien 11. til 19. oktober kl 10 - 16).
Alle der måske ikke synes om eller ikke har mulighed for at tage ind til byen om aftenen, eller som bare synes turen rundt i Faaborg er for lang, kan således få en tilsvarende oplevelse i Faaborg MiniBy om eftermiddagen.
Udover vægterturen er der informationer om Minibyen, om Faaborg Vægterne samt kaffe- og kagebord inclusive i prisen.
Kom og vær med når at vi inviterer Fyns Veteranbilklub til Faaborg MiniBy
Få en god oplevelse, som veteranbilejerne, turist eller lokal beboere.
Lørdag den 31. Maj 2014 fra 10 - 16, inviterer vi atter Fyns Veteranbil Klub til at komme og vise bilerne frem.
Veteranbilernes ejere invitereres til morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe, mens MiniByens gæster inviteres til at nyde MiniByen, veteranbilerne og måske få en promenadetur rundt i Faaborg (læs mere herunder)
Vi havde Fyns Veteranbilklub på besøg i Faaborg MiniBy sidste år og det gik så godt, at vi i år udvider arrangementet til også at omfatte andre lokale aktører.
Faaborg Vægterne går en tur i Faaborg MiniBy hele 3 eftermiddage i efterårsferie (vi har i øvrigt normal åbningstid alle dage i efterårsferien 13. til 21. oktober kl 10 - 16).
Alle der måske ikke synes om eller ikke har mulighed for at tage ind til byen om aftenen, eller som bare synes turen rundt i Faaborg er for lang, kan således få en tilsvarende oplevelse i Faaborg MiniBy om eftermiddagen.
Udover vægter turen er der informationer om Minibyen, om Faaborg Vægterne samt kaffe- og kage bord.